Shyyyss, shyyyss . . . Mange af klubbens spillere kræver fuldstændig ro af deres omgivelser, når der spilles alvorlige partier. Og det er bestemt et rimeligt krav at stille. - Der skal være ro og ordnede forhold at spille under, når vigtige partier spilles. Den eneste lyd der nødvendigvis skal accepteres er Gardeurenes monotone tikken.Hvordan et sådant naturligt krav skal kunne opfyldes, når vi samtidig også gerne vil fremstå som en hyggeklub, hvor der skal være plads til alle. - Til seriøs skak. - Til de, der kommer og vil hygge sig med et parti skak eller to. - Til de, der ønsker at analysere partierne efter færdigspil. - Og de, der gerne vil have en snak om andre ting, der ikke nødvendigvis har noget med skak at gøre. Vi vil så gerne kunne opfylde alle fordringerne, som jo ret beset er forudsætningen for, at der stadig er medlemmer, der vælger at mødes til skak" i Viby Skakklub, men skal det lykkes, så kræver det både respekt for den enkelte og forståelse for forskelligheden. Lad os svæve os en tur op i ca. 25 meters højde over spillestedet og gøre bygningen gennemsigtigt og se på, hvilke muligheder lokalerne i centeret giver os for både seriøs skak" og klubliv". Her vil man se, og sikkert også forstå, hvor umuligt det ofte kan være at afvikle seriøse skakpartier i kantineområdet. Her kommer folk gående - ind og ud. Her mødes folk over en kop kaffe eller en øl. Her udveksles meninger om alt og intet. Det er simpelthen området for de spillere, der som en selvfølge kommer for at spille skak, men hvor resultater, støj, uro og lidt tobakståger ikke nødvendigvis er det helt store problem, men forhold, som man lever fint med og som kan være årsagen til, at man kommer i klubben overhovedet. Ser vi så ned på centeret for at finde lokaler med gode muligheder for afvikling af seriøse skakpartier, så er det blå værelse" lige stedet. Lokalet er både røg- og næsten støjfrit. Her kan spilles alvorlige partier under hel optimale forhold! Hvis alle - de mere seriøse spillere - vil vælge at spille deres vigtige partier her, så kan vi andre" måske blive fri for den irriterende shyzzen" i kantinelokalet, som i den sidste ende kan være dræbende for et godt og vigtigt klubliv. Red.
|
|