Klubbladet Klubbladet udkommer ca. 7 gange om året. Her på siden kan du læse udvalgte artikler. Redaktør:   Eskild Ebbesen

Debut i kandidatklassen!

Af Jesper Skjoldborg

For at være med i Kandidatklassen ved Danmarksmesterskaberne, skal man i løbet af det forgangne år spille en turnering med ratingpræstation på over 2400. Det lykkedes for undertegnede i holdturneringen, hvor jeg blev topscorer på 1.bræt i 2.division!

Egentlig havde jeg ikke rigtig tid til at spille skak hele påsken (travlt med at flytte, arbejde osv.) men når jeg nu havde muligheden for at spille med i det attraktive selskab, er det jo svært at sige nej!
Jeg havde høje forventninger, men var ikke særlig godt forberedt til turneringen, så nu måtte vi se:

I 1. runde ville skæbnen at jeg skulle møde Casper Rasmussen fra Skolerne, og for dem som læste mit indlæg i forrige klubblad, er det ikke nogen hemmelighed, at det var et parti med visse undertoner, og for mig det vigtigste parti i hele turneringen!
Som det eneste parti i turneringen, var jeg utrolig godt forberedt, og det gik da også over stok og sten. Casper kendte tydeligvis ikke åbningen godt nok, og på et tidspunkt havde jeg 35 minutter ekstra på klokken og en fritzvurdering på 2 bønder ekstra. I stedet for at bevare overblikket fik jeg nu den vanvittige idé at ofre 1 officer for at få nogle farlige centrumsbønder. En ganske unødig chance, men jeg undervurderede tydeligvis Casper, da jeg 1 måned tidligere havde vundet let i 20 træk og indtil nu havde spillet ikke været prangende. Det viste sig hurtigt at være et ukorrekt offer, og tilbage var kun nogle spæde forsøg på at fuske, men Casper kørte sejren hjem i sikker stil. En meget ærgerlig start på turneringen, I skulle vide hvor mange gange jeg har tænkt partiet igennem og forsøgt at ændre min beslutning om at ofre officeren, men indtil videre har det ikke været muligt.

For at det ikke skulle være løgn, betød rundelægningen, at jeg i 2. runde skulle have de sorte brikker mod gruppens højestratede spiller, IM Jan Pedersen 2417. Han havde vundet 1. runde, men der var et ulige antal vindere, så jeg blev altså kastet for løverne! Jan er en meget positionel spiller, med en usædvanlig hang til slutspil. Med de sorte brikker var det utrolig svært at få styret spillet ind i nogle taktiske stillinger, uden at det var direkte dårligt for mig. Men en halv time før jeg skulle af sted fandt jeg på en opstilling, der tiltalte mig, uden tvivl ikke det bedste, men det passede godt til mig og sandsynligvis ville det ikke passe Jan Pedersen så godt.
Og det udviklede sig helt perfekt, Jan kendte ikke den sorte opstilling, og var tydeligvis ikke tryg ved den meget taktiske stilling. Efter 10 træk havde han brugt 70 minutter, stillingen var meget lige, og jeg forsøgte mig ad med et remistilbud. Det var åbenbart tillokkende, og dermed var jeg endelig på pointtavlen!!

Det var derfor med ro i sindet at jeg satte mig til brættet i 3.runde. Spilleren på den anden side af brættet var IM Lars Borbjerggaard, 2407, gruppens næsthøjestratede!! En heldig lodtrækning, da min forventede score dermed var til at overse. Med en remis ville jeg ratingmæssigt have reddet det famøse nederlag i 1. runde, og dermed være klar til en ny frisk start!
Jeg forsøgte mig ad med en ny variant mod Caro-kann, som Mads Boe havde snydt Lars i, et par runder tidligere, spændingen var stor, havde han mon fået repareret?!
Lars brugte en del tid i åbningen, han havde selvfølgelig lugtet lunten, men alligevel lykkedes det at få snydt ham. Jeg var meget optimistisk og sad og regnede på alle mulige matvarianter, men Lars valgte i stedet at give en bonde uden modspil. Det slog mig lidt ud af kurs, og i stedet for at glæde sig over bonden, og kæmpe et langt parti og forsøge at realisere den materielle fordel, valgte jeg, til manges totale forundren, at snuppe bonden og tilbyde remis?! Lars var hurtig til at tage imod, for som han sagde "Sådan et tilbud kan man vist ikke sige nej til!". Lidt kyllingeagtig, men til trods for folks kommentarer var jeg godt tilfreds, ratingkatastrofen var reddet!

I 4.runde fik jeg den modstander jeg bad om, Jakob Vang Glud 2176. Ikke fordi Jakob, der er en meget talentfuld spiller, ikke spiller godt, men hvis man ser ratingmæssigt på det, var jeg rigtig godt tilfreds! Dem jeg boede sammen med under stævnet vil nok give mig ret når jeg skriver, at der blev gjort mange overvejelser omkring hvilken åbning jeg skulle vælge.
Jeg har et indgående kendskab til Jakobs åbningsspil, da mange af varianterne er nogle jeg selv har lært ham, da jeg gennem flere år fungerede som hans træner, og hjalp ham frem til mange flotte resultater!
Vi har afbrudt samarbejdet, situationen er ændret, og guderne skal vide at også dette var et opgør med en masse mellem linierne, og at vi begge ville sælge resten af turneringen for en sejr i dette opgør!
Åbningsvalget faldt på en positionel variant i Skotsk 4-springerspil. Ikke en variant jeg før har spillet, og jeg vidste at Jakob nok ikke kendte den så godt. Desværre fik jeg heller ikke selv kigget så meget på varianterne, men jeg nåede dog at spille et par partier igennem.
Jakob brugte en del tid i åbningen, hvorimod jeg burde kunne spille a tempo, men da han spillede en underlig trækfølge, brugte jeg også selv en del tid på at prøve at straffe dette. Det var ikke muligt og vi endte i stedet i den variant jeg havde forberedt. Jakob spillede unøjagtigt og jeg fik stor positionel fordel. En stilling som ikke kunne tabes, men som nok var fifty-fifty om sejr eller remis!
Indtil nu havde jeg spillet et fornuftigt parti, og jeg endte således i et vundet løberslutspil. Ensfarvede løbere, Jakob havde en garderet fribonde, men til gengæld stod alle hans bønder på løbernes farve, og kunne derfor let angribes. Jeg fik hurtig den rigtige idé med at ofre 1 bonde for at trænge ind i stillingen med kongen, ofre endnu 1 for at skabe fribønder og sejren var simpel. Det gik som planlagt lige indtil jeg skulle ofre bonde nr. 2, og pludselig fik en idé om at spille på en anden måde som virkede mere sikker. Så til trods for at jeg havde regnet varianten igennem utallige gange og nået frem til at det vandt, afveg jeg fra varianten og spillede hurtigt et andet træk?!

Stillingen efter sorts 47. træk!

48.d5! cxd5. 48.-,Lxd5 kan selvfølgelig ikke komme på tale, da hvid så snupper på h5 og vinder let. 49.Kd4,Kd6. 50.b5,Le8! Jeg havde i stedet regnet på 50.-,Lg6. 51.a6,Le8. 52.b6,axb6. 53.a7,Lc6. 54.Lxh5 og efter en omgruppering af løberen til b3 vinder hvid let enten ved at gå i mål med h-bonden, eller hvis den sorte konge lader sig lokke, slår hvid på d5 og får ny dronning! Da Jakob spillede 50.-,Le8 forstod jeg ikke en brik, da det umiddelbart gør situationen nemmere, men jeg så så hans idé med at spille Kc7-b6. Jeg vurderede dog at det stadig vandt efter følgende variant: 51.a6,Kc7. 52.Kxd5,Kb6. 53.Kd4! Lxb5. 54.Lxh5, hvor hvid vinder takket være den stærke h-bonde! Desværre fik jeg den pludselige idé, hvorfor 51.b6, axb6. 52.axb6 ikke bare vandt for hvid (måske lidt tillokket af den taktiske finesse i tidnøden 52.-,Kc6?? 53.Lb5+!). Og i stedet for at stole på mine beregninger valgte jeg sidstnævnte variant.
Jakob fandt nu de rigtige træk og holdt med det yderste af neglene remis efter mere end 80 træk, hvor der til sidst kun stod 2 konger tilbage! Jeg var klart nok ret deprimeret, og det blev ikke bedre af, at turneringsledelsen havde planlagt det så dårligt, at jeg fordi partiet strakte så langt ud, ikke kunne nå at være med i Danmarksmesterskaberne i lyn, som skulle afvikles samme aften! Hvis jeg nu bare havde taget imod et af hans 3 remistilbud kunne jeg have nået begge dele og med samme resultat, det kunne dog ikke komme på tale!

2 ratingpoint var tabt, og med udsigt til at skulle møde et par af de lavtratede juniorer, var jeg tvunget til at gå hårdt efter sejren i 5. runde. Her skulle jeg møde Niels Bindzus 2013. Umiddelbart en overskuelig opgave, men man ved jo aldrig med de juniorer!
Han spillede heldigvis en variant jeg er ret kendt med, og jeg fik hurtig udlignet, plus det faktum at jeg kendte ideerne. I et kompliceret midtspil fik jeg snydt ham på taktisk vis, i en fin afslutning!

Selvtilliden var atter intakt og jeg troede ikke noget kunne slå mig ud af kurs, slet ikke min modstander i 6. runde IM Erik Pedersen, 2400. Jeg skulle være hvid og følte mig ret ovenpå. Ikke desto mindre fik han snydt mig allerede efter 2-3 træk. I stedet for at spille som i 1. runde kom jeg ind i en stillingstype jeg ikke kender, og derfor af gode grunde ikke beherskede særlig godt. Jeg prøvede ellers at spille så Profylaktisk (forebyggende) som muligt, hvilket stillingen krævede, men jeg blev snydt så vandet drev, og udspilningen var en realitet! Efter 3 timer var det slut og således var jeg igen en anelse under forventet score.

I 7. og sidste runde var kravet således atter en sejr mod en af juniorerne, Peter M. Leimand 2030, som Morten har kæmpet en indædt kamp med adskillige gange i løbet af årene, da de er lige gamle! Det blev til turneringens bedste parti for mit vedkommende, ja rent faktisk et af mine bedste partier nogensinde!

Gennemspil partiet her.

Dermed slut på turneringen, 3½ point blev det til, ikke lige hvad jeg havde regnet med og håbet på, men jeg mødte selvfølgelig også rimelig stærk modstand (3 Internationale Mestre)! Jeg vandt 1 ratingpoint, men hvis jeg nu havde realiseret mine klare fordele mod Casper Rasmussen og Jakob V. Glud havde billedet jo tegnet sig anderledes!! Alt i alt en hæderlig debut i Kandidatklassen, forhåbentlig kan jeg kvalificere mig igen næste år, og måske blande mig i topstriden!