vibylogo.gif (1863 bytes)

Klubbladet

Klubbladet udkommer ca. 7 gange om året. Her på siden kan du læse udvalgte artikler.

Redaktør:   Eskild Ebbesen

Træningssamling med Jussupow

Af Steen Andersen

Som bekendt, lavede Jussupow undervisning for klubbens stærkeste spillere to aftener under opholdet i Århus. Jeg tror ikke at jeg siger for meget, hvis jeg hævder at det blev fantastisk lærerigt for alle deltagere. De to hovedemner for undervisningen var "Profylakse" og "Kalkulation".

Profylakse

Vi kender vel alle til situationen, hvor gennemførelsen af en plan foregår i et kapløb med modstanderen. Det er ikke altid nok at gå direkte mod målet, hvis modstanderen har en hurtigere vej mod sit mål.
Har man derfor en aktiv stilling, vil den rigtige løsning ofte være at foretage profylaktiske (forebyggende) træk. I Jussupows verden er forebyggelse ikke en defensiv handling.
At stille en brik passivt for at forsvare, er altså ikke det der forstås ved profylakse.

Eksempel 1:

dia1.jpg (16212 bytes)
Bastrikov – Jakovlev (Sovjet 1956)

Hvid har en god, aktiv stilling. Da jeg så denne stilling 1. gang, bedømte jeg især stillingen som fordelagtig fordi hvid har løberparret, og sort har svage bønder (3 bondeøer mod to hvide). Ud fra den betragtning kan det være svært at finde hvids stærkeste træk.
Det Jusupov så gjorde her, var at bede os om at finde SORTs stærkeste træk i stillingen. Og her var det jo ret let at pege på bondetrækket d6-d5. Faktisk er det sorts eneste reelle plan i stillingen. Så hvad er nu hvids profylaktiske træk? Jo, (selvfølgelig) Ld5! Afgiver ganske vist løberparret, men de sorte officerer er overladt til ren passivitet, og de sorte bønder er fastlagt som svage.

Eksempel 2:

dia6.jpg (17652 bytes)

Simagin – Abramson (Vladimir 1960)

Hvid er i angreb, og umiddelbart virker hxg6 som den rigtige vej. Men mat er det jo ikke lige. Så endnu engang… hvad planlægger sort at spille? Jo, a5-a4 vinder jo bare en officer. Og efter 18.Dd3 Dxd3 19.cxd3 Sxh5 har hvid ingenting. Det aktive profylaktiske træk er 18.Th4!!, som udover at forberede en tårndobling i h-linien også dækker løberen på b3 indirekte: 18…a4 19.Lc4! Dxc4 20.Lxf6.

Højdepunktet ved gennemgangen af temaet profylakse, var dog det 16. VM-parti fra 1985 mellem Karpov og Kasparov. I dette parti kan man med al tydelighed se at Kasparov ikke blot mestrer den rå kraft, men også profylakse til fingerspidserne. Ellers er det jo sjovt nok mest Karpov man forbinder med en profylaktisk spillestil.
Dette parti (med Kasparovs og Jussupows noter) og i øvrigt partiafslutningerne på diagrammerne her, kan du gennemse her.

 

Kalkulation

Hovedtemaet for den anden aften blev kalkulation/beslutningstagning. Personligt ville jeg gerne have haft et par aftener mere med undervisning i dette tema. Vi snakker nu om kritiske stillinger, hvor man har brug for at regne konkret og præcist. Men på hvad? Som så meget andet her i livet, handler det om at bevare overblikket. Starte med at finde ud af hvilke træk der kan komme på tale (kandidattræk). Og derefter udelukke dem et efter et. Det er faktisk på denne måde en computer regner, og det er derfor heller ikke overraskende at computerne har deres styrke i komplicerede stillinger, hvor man skal regne dybt i få varianter.

Eksempel 1:

dia14.jpg (17044 bytes)
Yermolinsky – Aravena (Philadelphia 2002)

At sort har en vanskelig stilling, er åbenbart. Derfor var det meget chokerende (for Jussupow, som stod og kiggede på partiet), at sort her næsten à tempo trak 17.-,Lxf3?, hvorefter 18.Lxg7+!!Kxg7. 19.gxf3,Tg8. 20.Tg1+,Kf6. 21.Dh4+,Ke5. 22.Txg8! afgjorde partiet.

Men hvilke andre muligheder har sort? En mulighed er 17.-,f5. Men 18.Dh3,Lxf3. 19.gxf3,Dg6. 20.Lg5+,Dh7. 21.Dxh7+, Kxh7. 22.Lxe7,Te8. 23.Lxb7 vinder også for hvid. Men har man først regnet denne variant igennem, har man også fundet løsningen, for uden manøvren Lg5xe7, har hvid jo ingenting. Så løsningen er 17.-,f6! (18.Dh3 eller 18.Dh4,Lxf3. 19.gxf3,Dg6 og sort vinder).


Eksempel 2:

dia15.jpg (16475 bytes)
Panczyk – Jussupow (Warszawa 1985)

Sort har netop spillet. 20.-,c2. Hvad er kandidattrækkene? Ja, der er jo ikke så mange. Den hvide dronning må flytte. Og samtidig skal Ta1 holdes dækket. Det efterlader 3 kandidater: 21.Dc1. 21.De1 og 21.Df1.

De fleste af "eleverne" kunne hurtigt frasortere Dc1, da 21.-,Tcd8 afgørende truer Td1+. Men hvad med De1? Hovedvarianten er (igen) 21.-,Tcd8 (truer nu Dxa1! efterfulgt af Td1+). 22.Lb3,Db2. 23.La4,b5. 24.Lxc2,Dxc2. 25.Tc1,Db3 og sort vinder (26.Txc6,Td1). Hvid spillede derfor 21.Df1 som blev besvaret med det stærke 21.-,Txe3!! Og efter 22.fxe3,Dxf1+. 23.Txf1,Se5 (truer både Sxg4 og c1D) fejlede hvid med 24.Tgf4,c1D. 25.Txc1,Txc1+. 26.Tf1,Txf1+. 27.Kxf1,Sg4! I stedet gav 24.Lxf7+!Kh8! 25.Tc1! Sd3. 26.Txc2,Txc2. 27.Tc4 en lige stilling. Det kan anbefales at man kigger hele dette parti igennem!

På vores generalforsamling udtalte formanden at han i år, helt usædvanligt, havde en følelse af lyst til at spille skak, her ved sæsonafslutningen. Og Lars gav Jussupow-arrangementet æren. Jeg sidder nøjagtigt med samme følelse. Så det lyder i hvert fald til at der allerede nu er to sikre tilmeldinger til en lignende fremtidig træningssamling. Var der noget med at verdens bedste skaktræner, Mark Dvoretsky, kommer til landet senere på året, Jesper…?

Klubblad
nr. 105
Juni
2003

 

Udvalgte artikler:

Blad nr. 104

Blad nr. 103

Blad nr. 102

Ældre klubblade (PDF)