vibylogo.gif (1863 bytes)

Klubbladet

Klubbladet udkommer ca. 7 gange om året. Her på siden kan du læse udvalgte artikler.

Redaktør:   Eskild Ebbesen

ht.jpg (6364 bytes)

Tiden nærmer sig for denne sæsons holdskakturnering, bestyrelsen har som sædvanlig fået sat holdene - en vanskelig opgave.  Der skal tages hensyn til både dette og hint, og trods ratingtallene er det nu engang ikke let at gøre alle tilfredse. Nogle føler sikkert de er blevet placeret alt for lavt, men så er der en trøst at hente i dette års holdturnering:

Der vil være en præmie til hvert enkelt holds topscorer.

Reglerne er ganske enkle: Det gælder blot om at score flest point for sit hold. Der regnes således ikke med procentscore: 5½ point af 7 er bedre end 5 point af 5! Det skal aldrig kunne betale sig at melde afbud til en holdkamp!!   Skulle det gå så galt at to eller flere spillere får samme antal point/topscore, så vinder den som har spillet flest sorte partier. Er der stadig ligestilling må topscorerne dele præmien. Enhver tvivl om disse regler afgøres suverænt af den glade giver, dvs. undertegnede. Sponsor hedder det sikkert nu om dage?! Præmien vil være den samme for alle holdskak-topscorere - nemlig et gavekort på 250 kr. til Chesshouse.

Hvorfor jeg gør det her? Primært af to grunde: Jeg synes holdskak er vigtig for klubben og at det er vigtigt at kunne stille med det stærkest mulige hold. Jeg håber desuden det vil lette holdledernes arbejde med samle hold til kampene. Kort sagt: Minimere antallet af afbud. Sekundært er der tale om en indirekte støtte til Chess-House, som jeg mener fortjener al mulig støtte!

Bjarne Jensen

Klubblad
nr. 106
September
2003

 

Udvalgte artikler:

 

Blad nr. 105

Blad nr. 104

Blad nr. 103

Blad nr. 102

Ældre klubblade (PDF)