På kalenderbladet for februar måned 2004 er der et motiv med et par klovne, som jeg har forsøgt at gengive på forsiden af dette blad. Disse klovne fik mig til at tænke på en lille historie, jeg engang har hørt, og som efter bedste hukommelse lyder: "En meget nedtrykt og deprimeret mand kommer ind til lægen, som han ber om hjælp til at komme af med sine depressioner. - Efter at have hørt på mandens problemer, foreslår lægen, at han skal gå hen og se klovnen i det cirkus, der har slået teltet op i byen. - Det er en fantastisk klovn, der med sin humoristiske optræden virkelig formår at sprede livsglæde og at more folk. - At opleve denne klovns optræden, vil helt sikkert bringe dig i et meget bedre humør. Ja, sagde manden - men det er mig, der er klovnen!". Hvad har det med skak at gøre? Det ved jeg såmænd ikke - måske lige den parallel, at for at blive en nogenlunde habil skakspiller, skal der bruges indtil mange timer på at studere teori og varianter. (Helt på linie med det alvorlige arbejde en klovn må lægge i forberedelserne forud for sin optræden). Alligevel kan det forekomme, at spillet ikke altid udvikler sig i den retning, man ønsker. Det kan man ind i mellem godt blive noget deprimeret over. - Eksempelvis at overse en mat i to træk og siden tabe partiet, som det var tilfældet for mig i holdkampen mod Tjele. Det er simpelthen ikke til at komme sig over...det er simpelthen ikke til at kom ...det er simpel... dyb depression. Stillingen på brættet før det famøse fejltræk dukker op i hovedet igen og igen, hver gang tanken falder på skak. Og det gør det jo - måske af samme årsag - ret tit. - Jeg må sgu hen i det cirkus og se klovnen! På den anden side - det er jo "kun" skak!? Red.
|
|