Af Bjarne Jensen Først var vi 54, nu er vi ikke mindre end 60 deltagere i klubturneringen. Det skyldes ikke mindst at der i 4. klasse er startet en række talentfulde juniorer. Velkommen til Maria, Jeppe, Malthe, Tobias og Kristian! Mig bekendt er alle under Jesper Skjoldborgs beskyttende vinger og ikke mindst skaktræning. Selv ikke 4. klasses mere garvede og rutinerede spillere kan vide sig sikre for de unge talenter, eller for den sags skyld de øvrige nye medlemmer, der alle har fået lyst til at røre brikkerne igen. Der har stort set ikke været problemer for turneringslederne, men der er dog grund til lige at huske følgende: hvis du melder afbud skal modstanderen også lige have en opringning! Eller hvis du ved det på forhånd, giv besked i klubben. Har du mulighed for det, kan det anbefales at følge med på hjemmesiden: www.vibyskakklub.dk, dels for at følge med i afbudslisten og dels for at følge med i kalenderen. Her kan man - som hovedregel! se hvem man skal spille mod og hvornår der spilles udsatte partier. De planlagte spilledatoer er: 5. runde: 23. marts. Til sidste runde kan der ikke meldes afbud. I givet fald det giver anledning til problemer kan man evt. få dispensation til at spille 9. runde forud. |
|