 |
|
- 1. Runde: Viby II - Viby IV 7½ - ½
Målsætningen for Viby II er helt klart oprykning til mesterklassen til næste års holdkampe. Derfor er det ikke særligt heldigt at sætte point til i partier, der så helt klart bør vindes. På den anden side er en ratingforskel på et par hundrede ikke nogen garanti for et bestemt udfald. Det halve point Viby IV her fik i kampen mod "storebror" kan også ses som et bevis for, at der blev kæmpet bravt i det indbyrdes klubopgør. Skakspillere kan ikke sætte sig til brættet og tabe af taktiske grunde. Der bliver altid kæmpet det bedste man har lært. Alle skakspillere vil vinde. Det nytter ikke at lægge stratetiske planer på et holds vegne i sådanne indbyrdes opgør. Når spillerne sidder ved brættet, så er den slags taktiske overvejelser på klubbens vegne væk. Her gælder kun det skakspilleren er mest optaget af - at vinde. Man er både individualist og egoist på samme tid, og det er bestemt i den bedste betydning.
Resultatet blev som sagt det forventelige, og det betød at Viby II kom rigtig godt fra start og at Viby IV fik et varsel om, hvor svært det vil blive for holdet at komme igennem disse holdkampe.
Men Viby IV kan tage det helt roligt. Med de resultater redaktøren har i den forgangne klubturnering, vil han uden tvivl være at finde på holdet til holdkampene til næste år. Ikke fordi det vil hjælpe meget på styrken, men det vil bestemt have den virkning, at der uanset resultater, vil blive skrevet lidt mere positive referater om holdets indsats.
Red.
2. runde:Skanderborg II - Viby II 3 - 5
Viby IV - Hinnerup I 2½-5½
Og så skal det da lige tilføjes, at Viby II fik en fin håndsrækning fra Viby IV, der helt overraskende hentede 2½ point mod rækkens formodede stærkeste hold, Hinnerup I. Med dette resultat er Viby IV med til at styrke mulighederne for en topplacering til Viby II.
Red.
1. runde: Viby III - Randers II 2 - 6
Resultatet i den første kamp Viby III spillede i holdkampen, er ikke noget at prale af, men det var ventet. Faktisk frygtede vi et endnu dårligere resultat. På papiret er Randers II et af favoritholdene til oprykning til mesterklassen sammen med Rokaden I og Århus II. Så Randers II viste sig at være lige så stærk som ventet. Det magre udbytte af kampen blev to remisser og en enkelt sejr.
Og som det pæne menneske redaktøren er springes alle taberne over (der er jo ingen grund til at jokke i det) og går direkte til de partier der kastede lidt point af sig.
Berno Hansen har set på de to remispartier og her er hans kommentarer:
Carsten Krauel - Michael Horslund, Randers
Carl Evald Nielsen, Randers -
Daniel Ulrich
Den enlige sejr stod redaktøren minsandten for. Det er helt utroligt (hvad flere i klubben kan være tarvelige nok til at give mig ret i), men ikke desto mindre sandt. Det var bare en aften hvor al heldet var på min side af brættet. Jeg mødte Finn Larsen fra Randers med et ratingtal på ikke mindre end 1890 mod mine beskedne 1356, som endda er et tal, der siden holdsætningerne, har bevæget sig i nedadgående retning til 1325. Således udstyret med helt ulige våben og styrke skulle David altså op mod Goliat.
Det fantastiske ved dette års holdturnering er, at turneringen bliver ratet og det betyder, at man kan regne sin egen forventede score før kampen går igang. Det forudsætter blot, at man også møder den spiller, som står opført ud for det brætnummer, man selv skal spille på. Det var ikke tilfældet her mod Finn Larsen, men ved efterfølgende at se resultatformidlingen på klubbens hjemmeside, afsløredes det, at min forventede score er/var 0,03 mod Finn Larsens 0,97. (Kald mig bare David).Finn Larsen, Randers - Eskild Ebbesen
2. runde: Rokaden I - Viby III 5- 3
Det var en sejr - eller hvad? Det var ihvertfald et resultat ikke én på holdet havde turdet drømme om før mødet. Her møder vi op til kamp i Randers for at spille mod det førstehold, der er blevet resultatet af en fusion mellem to gamle randersklubber - Randers 46 og Tårnet. De bedste spillere fra disse to klubber har samlet sig på klubbens førstehold og det med en så larmende styrke, at det kun kan være et spørgsmål om at få denne holdturnering i A-rækken overstået før holdet spiller i mesterklassen. Ratinggennemsnittet for holdet er meget tæt på mesterstyrke. Og så kan det jo være, at holdet her kommer til at møde Viby II i næste sæson. Men så har de også selv været ude om det! - Så kommer storebror fra Viby, som sikkert forstår at hævne denne mangel på gæstfrihed, vi var ude for hin aften i Randers.
Skal sandheden frem, så følte vi os nu ikke slået - i den forstand - selvom cifrene ikke lyver, men tværtimod var vi rimelig tilfredse med resultatet. Det kunne jo være endt i det rene blodbad. Men sådan gik det da heldigvis ikke.
Det så ellers ikke for godt ud undervejs. Berno Hansen, som var trådt til som reserve, indtog førstebrættet, og det bedste jeg kan finde på at sige om det parti er, at det tog rimelig lang tid for Claes Løfgren - med et ratingtal på 2129 - at få bugt med Berno, men til nederlag blev det.
Finn Laursen, på andetbrættet, klarede det betydeligt bedre og spillede remis, og det til trods for, at han under partiet - ude på gangen - beklagede sig over at være blevet en officer fattigere end modstanderen. Den slags hidser naturligvis Finn så meget op, at han smider nerverne og begynder at spille skak, og partiet sluttede på fredelig vis med en remis.
Jens Olaf Fogh spillede også remis på tredjebrættet mod en modstander, der på papiret stod noteret med et ratingtal på 2100. Hvordan den knægt bærer sig ad, finder jeg nok aldrig ud af, dertil er han al for skakstærk, men Jens har givet fået stillet sine brikker op i stærkeste opstilling, så selv 2100-manden indså, at det nok var bedst at dele.
På fjerdebrættet spillede jeg selv. - Ja, spillede og spillede, er måske lige i overkanten. Aldrig har jeg følt så stærkt, at være tilskuer til et parti, jeg selv var med i. Jeg mødte en spiller ved navn Izet Salihu. Det var lige meget, hvad jeg spillede, så spillede han for mig noget helt fuldstændig uventet. Tillod mig endda at komme foran med en officer, hvad han bestemt ikke havde behøvet, set gennem traditionelle skakbriller. Her burde der nok have været en lille klokke, der ringede, men når man nu ikke har den bedste hørelse i denne venden, så forblev denne klokke tavs. Partiet udviklede sig da også til ren nydelse (fra begge sider). Fra Izets side sikkert stor tilfredshed og fra min side stor respekt. Men det er der naturligvis ingen, der kan se på resultattavlen, der bare brutalt gengiver et nul til Viby.
Da jeg efter denne lektion i hvordan skak også kan spilles gik hen og så på de øvrige ikke færdigspillede partier, fik jeg at se, hvor svært Henrik Schrøder også så ud til at have det. På det tidspunkt ville det bedste træk fra Henriks side nok have været at lægge kongen, men det har jeg bestemt ikke skakkvalitet nok til sikkert at afgøre, men Henrik var i store vanskeligheder. Modstanderen angreb fra alle sider med afgørende træk, straks han fik tid til det. Det eneste der kunne forhindre denne afgørelse var om det ville lykkes Henrik at fastholde modstanderen med skakker med dronningen på de bagerste rækker og måske af den vej opnå remis ved samme stilling tre gange. Men den gik ikke, så Henrik måtte også indkassere et lille nul.
På sjettebrættet sad Asbjørn Korsholm og havde godt styr på sine brikker. Havde initiativet og stod sikkert. Det var det sidste parti, der blev færdigspillet og som sådan samlede det alles opmærksomhed. Vi stod som en kødrand omkring brættet og fulgte med i de sidste og afgørende træk. Om det var denne opmærksomhed eller det var tiden, der spillede Asbjørn et puds, skal jeg ikke kunne sige. Men styrkeforholdet på brættet ændrede sig i disse sene minutter til en fordel til modstanderen, der dog ikke var i stand til at omsætte fordelen i gevinst, men måtte derimod et par træk senere indse, at det bedste han kunne få ud af partiet var at modtage den tilbudte remis.
Det jeg fik ud af Daniels parti på syvendebrættet var en fredelig remis. Men fredelig er måske ikke det rette udtryk at bruge, når man ser på det materiale, der var tilbage på brættet. Så afslørede det, at der bestemt har været kamp til stregen.
På ottendebrættet skete der noget, der set med Viby-øjne var helt fantastisk. Her sidder Jens Peder Pedersen faktisk og angriber med kongen! Ved et nærmere syn på denne underlige stilling, hvor Jens Peders konge tilsyneladedende er helt på afveje, og hvor et par af hans officerer står i slag, bliver det klart, at det er modstanderen, der er i vanskeligheder. Et par officerer var han også bagud. Men med den meget fremskudte og udsatte konge blev det mere end nervepirrende at følge med i. Men Gud ske lov så sad Jens Peder helt rolig - så roligt man nu kan sidde, når adrenalinet drøner rundt i kroppen med tre gange den normale hastighed - og spillede de helt rigtige træk. Modstanderen derimod sad nervøst og hovedrystende og måtte efter et par camuflerende træk - for at dække over den håbløse stilling - opgive.
Resultatet af holdkampen blev, som det fremgår - næsten en sejr til Viby III.
Red.
Klubblad |
Udvalgte artikler:
|
| Blad nr. 107
Ældre klubblade (PDF) |
|
|