 |
|
HOLDTURNERINGEN 2003-2004 |
3. runde:
Viby II - Nordre IV 5½-2½
Viby IV - Silkeborg II 2½-5½
Viby IV gør det overraskende godt. Endnu har ingen af modstanderholdene kunnet spille Viby IV helt ud af banen. Det er lykkedes spillerne at skrabe nogle point sammen, som kan vise sig at blive meget værdifulde - ikke for holdet selv, men for Viby II. Viby IV har også placeret sig i front, hvis tabellen lige vendes 180 grader.
Red.
4. runde:
Viby II - Brabrand I 6 -2
Skødstrup II - Viby IV 5½-2½
Nu skal der virkelig en off-day til, hvis det ikke skal lykkes Viby II at bevare sin topplacering og dermed en oprykning til mester klassen. Også selvom holdet mangler at møde tre af favoritholdene Skødstrup II, Silkeborg II og Hinnerup I. Alle tre hold, der har et ratinggennemsnit, der ligger tæt på Viby II-gennemsnittet. Men se op og notér jer, at Viby IV har hentet 2½ point hos hver af de nævnte modstandere i deres indbyrdes opgør. Oprykningen til mesterklassen kan ikke slå fejl!? Det må ikke slå fejl!
Igen overrasker Viby IV! 2½ point blev der hentet hos et af favoritholdene. Viby IV summer bare muntert omkring som en anden humlebi og suger point ud af et hvert hold de møder, uden at vide, at de i virkeligheden ikke skal kunne flyve.
Red.
5. runde: Viby IV - Skanderborg II 4 - 4
Jamen, jamen, hvad er sker der her? Nu har jeg lige vendt turneringstabellen 180 grader for at give Viby IV en positiv placering, og hvad sker der så, jo holdet vender såmænd styrkelisten på hovedet og begynder at spille skak, som var de et tophold. Ihvertfald er resultatet her mod Skanderborg II både overraskende, flot og til stor hjælp for Viby II. Dette resultat fjerner helt den trussel Skanderborg II måske kunne være for Viby II i kampen op oprykning til mesterklassen.
Her ville et billede af holdet have været på sin plads med en billedtekst der forklarer opstillingen fra venstre mod højre med angivelse af scoren.
Fra venstre ses Brian Kristensen (0), Poul Erik Andersen(½), Per Møller(0), Kurt Aalbæk(1), Flemming Sindberg(0), Johnny Sparvang(½), Jürgen Fode(1) og Max Jansen-Lange(1).
5. runde: Silkeborg II - Viby II 3½-4½
Det var blevet torsdag og Viby II forsøgte at få samlet et hold, der kunne spille på en ugedag, der er lidt atypisk for spillerne i Viby Skakklub og så på udebane mod Silkeborg II. Tre af holdets oprindelige holdspillere havde meldt fra. Benny Lauridsen, Brian Nielsen og Brian Sørensen. Men det lykkedes dog for holdleder Dennis Hellegaard at få samlet et hold, der "sagtens" skulle kunne slå Silkeborg II. Det var i det mindste opfattelsen, da Viby IV havde hentet 2½ point mod dem i deres indbyrdes opgør. Men, men, det viste sig at blive en match, hvor Viby II lidt modsat sædvane, fik mere end rigeligt at se til. Silkeborg II havde virkeligt fået pudset Thors hammer af og svang den over stort set alle brætter til meget langt hen i partierne.
En midtvejsvurdering af stillingerne var, at Viby II stod i underkanten og det blev bestemt ikke bedre, da de første resultater, der blev noteret på resultatkortet var et nul, efterfulgt af "kun" et halvt point. Men, Gud ske lov, så var Thor åbenbart blevet træt og havde forladt stedet, for i de resterende seks partier blev resultatet 4-2 til Viby II.
Morten Breinholt havde godt fat i Jack Thostrup på førstebrættet. Det var lidt af et lokalopgør, da Morten har spillet for Silkeborg Skakklub i syv år. Så her var der givet mere end et point på højkant. Resultatet blev at Morten tabte på tid i en vunden stilling.
Dennis Hellegaard vandt på andetbrættet. Tilsyneladende en hård arbejdssejr, da han undervejs i partiet - på gangen - udtrykte ikke så lidt pessimisme med hensyn til mulighederne.
Svend Enevoldsen afgav et halvt point. Børge Hansen tog sig en slapper og indkasserede et nul. Andreas Sørensen og Thomas Blum vandt deres partier og Peter Grove måtte se sig slået på syvende brættet. Da det kun er korte versioner af resultaterne på de nederste brætter, er det for at komme hurtigt frem til partiet på ottendebrættet, hvor jeg selv spillede. Jeg var i min egenskab af at være bilejer, blevet indkaldt til kampen, da der skulle løses et transportproblem. Dennis var dog modig nok til at sige det lige ud. Det er sgu' bedre at tabe et parti på ottendebrættet, end kun at kunne stille med et halvt hold. OK, man kommer også længst med sandheden - så respekt!
Jeg vil vise stillingen efter træk 36, hvor der skete noget meget besynderligt.
Jeg har lige spillet et fuldstændigt håbløst træk. 36.-,Dh4?? Et træk, jeg set i bakspejlet er noget flov over at vise frem. Det taber ved korrekt spil en officer, og uden tvivl også partiet. Men der sker noget helt uventet og overraskende. Jeg spiller mod Kim Kristensen, Silkeborg. Efter udførelse af dette træk rækker Kim Kristensen hånden over for at sige tak for kampen og for umiddelbart efter at slå dronningen med løberen fra f2. Og så vidt jeg husker, stoppede han også uret. Fuldstændig overbevist om, at jeg efter dronningetabet ville opgive. Den første tanke, der slog mig efter, hvad jeg lige havde overværet var, opgiver han? Jeg spurgte derfor, for at være sikker: Opgiver du? Men svaret var på det nærmeste kun foragt, med henvisning til, via fakter, at jeg jo lige havde mistet min dronning, og at det derfor, efter Kim Kristensens mening, ikke var mere at spille om, og at han bare gerne ville sige: Tak for kampen! - Der indtraf godt nok noget af et antiklimaks hos den gode Kim Kristensen, da jeg gjorde opmærksom på trækket, som et ulovligt træk, da han jo stod skak.
- Her sidder jeg, Eskild Ebbesen, med turneringslederlicens, og lader mig slå til tåls med, at det var et fejltræk. Et træk Kim Kristensen da også undskyldte mange gange, hvorefter han spillede 37.Te2?? Jeg skulle med min viden om skakreglerne, have krævet "rørt brik", som jo ville have betydet, at løberen skulle flyttes og dermed med mat i næste træk. 37.-,Dxe1 mat. Men hele Kim Kristensens stuntnummer forvirrede mig så meget, at det helt forbigik min opmærksomhed. Jeg spillede derefter 37.-,Tb8 og måtte efter dette sindsoprivende optrin absolut ud på gangen og ha' kraftig ild i et eller andet. Først her kommer skakreglerne mig i hu, godt hjulpet af et par holdkammerater. Fortsættelsen på partiet blev, at hvid spiller det træk, han skulle have spillet i træk 37 nemlig 38.Dxd4. Men nu er det for sent. 38.-,Tb1+ og hvid opgav. Pu,ha! - Skak kræver virkelig stærke nerver!
Red.
3. runde: SK 1968 V - Viby III 5 - 3
Det var en mandag vi skulle møde SK1968 V i Stakladen. Det er egentlig underligt med ugedage. Flere af ugedagene har et øgenavn. Navnet på denne mandag levede for vores vedkommende helt op til sit navn: "Blå mandag". Vi fik klø så flere af os fik den der blå farve. Nå, så galt gik det jo heller ikke, der skulle såmænd blot et enkelt point mere til før vi havde spillet lige op SK 1968.
Det var ikke meget jeg fik at set af partierne, der blev spillet rundt om mig, dertil havde jeg selv rigeligt at se til. Men lidt resultatformidling skal klubbens medlemmer ikke snydes for.
Finn Laursen spillede remis på førstebrættet. Ikke noget med at forklare resultatet med en sinuskurve, der beskriver, hvordan partiet har bevæget sig op og ned. Nej, her skal kun konstateres, at Finn spillede bundsolidt og fik et halvt point mod en rigtig god modstander.
Jens Olaf derimod var i store vanskeligheder - ihvertfald fra det tidspunkt jeg fik tid til at se på partiet. Knægten blev rendt overende til sidst i partiet, som da også endte med et nederlag. Modstanderen kendte tilsyneladende ikke Jens Olaf helt på samme måde, som indtil flere af os fra Viby, og satte ham helt repektløst mat et par minutter før vingefald. - Men kom blot igen Jens Olaf, enlig svale gør ingen sommer.
På tredjebrættet sad vor nye mand Eivind Simonsen og vandt. Og lad mig med det samme sige, at det er både første og sidste gang, jeg benævner Eivind Simonsen, som vor nye mand. Han skal nemlig gerne udvikle sig til en gammel rotte i Viby Skakklub! Åh, hvor var Eivind heldig. Stod med en stilling langt de fleste skakspillere gerne er foruden. Problemer - store problemer! Men hvad sker der, et næsten ufatteligt fejltræk fra modstanderens side blev spillet og det følgende træk fra Eivinds side fik modstanderen, godt chokeret og ærgerlig til at række hånden over til tak for kampen.
I det næste parti på fjerdebrættet sad redaktøren og spillede skak. Ja, skak og skak, er måske lige i overkanten. Der gik i hvert fald ikke ret mange træk før modstanderen på det grusomste havde indkasseret en officer. Det sætte naturligvis visse tanker igang. Skal man ikke bare opgive? - Ser sig lidt omkring og bliver opmærksom på, at det er på udebane, og der er vist også noget med, at du skal have Jens Olaf eller er det Asbjørn med på vejen hjem? Du kan derfor ligesågodt spille din chance. Og den fik jeg! Jeg ikke alene vandt officeren tilbage, men fik også kringlet modstanderens dronning, så "slutspillet" blev en kamp mellem min dronning mod hans to tårne og et lige antal bønder på begge sider. Her kommer så den "gamle", Børge Hansen, ind som tilskuer. Ser på mit spil, som han langt fra er tilfreds med - fortæller han mig bagefter. Jeg fik tilbudt remis, som jeg modtog efter lidt betænkningstid. Herefter blev jeg belært af Børge om, at dronningen jo naturligvis ikke skal være foran bønderne, nej, den skal holde sig bagved bønderne og sikre deres vej frem til forvandlingsfeltet. - Det er sjovt med så erfarne skakspillere, som her Børge Hansen. De giver gerne en skiddeballe for forkert strategi eller spil og er helt sikre på, at det er for din egen skyld. - Men resultatet af partiet blev et halvt point og en balle, der fortalte mig, at skak har du ikke ret meget forståelse for. Nå, skidt - Børge siger det bestemt i den bedste mening.
Her stopper kommentarerne for de resterende partier. En mistet officer i begyndelsen af partiet. Et dårligt dronningeslutspil mod to tårne og ikke så få belærende ord fra en gammel kæmpe - så var energien helt væk - jeg kunne simpelthen ikke tage mere ind.
Henrik Schrøder tabte på femte.
Asbjørn vandt på sjette.
Daniel tabte på syvende.
Jens Peder Pedersen tabte på ottende.
Resultatet blev 5-3 til SK 1968 V.
Red.
4. runde: Viby III - Århus II 2½ - 5½
Århus II mødte op i Viby Skakklub til matchen mod Viby III som tophold. Desværre beviste de også, at de var det. Resultatet taler sit tydelige sprog. Der er ikke så meget at skrive om, hvis man da ikke lige er ekshibitionistisk indstillet. Og det er jeg ikke. Derfor bliver det ren resultatformidling. Det skulle da lige være et par ord om mit eget parti, der kort kan beskrives som katastrofe.
- Møder jeg Anders Sønderby igen på et tidspunkt, så får han af grovfilen. Hans sejr over mig i matchen er næsten en uforskammethed, men jeg kendte ikke min besøgstid. Jeg er ikke kommet mig over det endnu. - Her sidder man med alle trumferne på hånden og spiller dem forkert ud. - Sørens osse.
For retfærdighedens skyld skal også lige nævnes de spillere på holdet, der ikke lod sig imponere af et tophold, men blot spillede skak, som de nu bedst kan og kæmpede sig til to og et halvt point til Viby Skakklub.
"Knægten" vandt selvfølgelig igen på andetbrættet.
Henrik Schrøder vandt på femtebrættet. En sejr han længe har varmet op til. Efter at have rokeret langt i de foregående tre holdkampe, viste Henrik her noget af det skak, der har kvalificeret ham til forårstuneringens førsteklasse.
Og så var Bent Overgaard med på holdet for første gang i denne holdturnering, men startede dog forsigtigt op med et halvt point.
Red.
5. runde: Hinnerup II - Viby III 3½-4½
Hinneruplund Aktivitets- og Ældrecenter lagde glimrende lokaler til, til kampen mellem Hinnerup II og Viby III, tirsdag den 3. februar. Og for nu at være der i god tid, og tage højde for ekstra tid til at finde den nye adresse i Hinnerup, var afgangstidspunktet fra Lokalcentret i Viby sat til kl. 18. Så vi ankom til spillestedet i Hinnerup, som vi fandt helt uden problemer, kl. ca. halv syv. Altså en halv time før starttidspunktet for kampen. Vi gik ind i centeret, naturligvis, for at finde ud af, hvor vi skulle spille, men der var ikke et øje, ikke engang personer, vi kunne spørge.
Finn Laursen gik på rekognoscering i det store og flotte center, dog uden at finde noget, der lignede opdækning til skak. Finn var derfor af den opfattelse, at vi var kommet til en forkert indgang og foreslog, at vi kørte rundt om centret for eventuelt at finde den rigtige indgang. Det gjorde vi så, og kørte vel mellem en halv og en hel kilometer og fandt en anden indgang, der så mere rigtig ud. Men det var blot for at konstatere, at vi nu befandt os i den anden ende af den lange gang, vi tidligere havde været i. Det var vi lidt frustrerende over indtil der heldigvis begyndte at dukke hinnerupspillere op.
Selve matchen gik rigtig godt for Viby III. Vi vandt 4½-3½ og fik dermed også to måske vigtige matchpoint.
Berno Hansen, som var blevet hidkaldt som reserve, indtog førstebrættet og vandt. Finn tabte på tid på andetbrættet, men havde inden, vist nok, spillet sig fri af gevinstmuligheden. Materialet, der stod tilbage på bættet ved vingefald, så ihvertfald noget mere spinkelt ud end modstanderens.
Jens Olaf vandt igen. "Knægten" kan bare det der med skak. Jeg nåede at se, hvordan Jens Olaf i det træk, der blev det sidste i det parti, gnaskede en officer, og det var åbentbart også nok til at overbevise modstanderen om, at der ikke var mere at spille om på tredjebrættet..
Eivind Simonsen var også med som reserve og indtog fjerdebrættet. Nu opfattes Eivind af mig ikke blot som reserve, men som superreserve. Men det gik ikke mod hinnerupspilleren og Eivind måtte indkassere et nul. Men Eivind skal roses for sit vinderinstinkt. På brættet til meget tæt på en afgørelse sad Eivind tilbage med konge og et tårn mod modstanderens konge, tårn, springer og tre eller fire bønder. Sejr var naturligvis udelukket, men Eivind øjnede en chance for at spille modstanderen pat, men det gik desværre ikke, men godt forsøgt.
På femtebrættet sad jeg selv og havde mine problemer med en ganske ung gut. Kom elendig fra åbningen, fordi jeg skulle spille smart, og tabte en bonde, og det var bestemt ikke en gambitbonde. Det lykkedes mig at få bonden tilbage, og fra det tidspunkt var styrkeforholdet på brættet nogenlunde lige indtil jeg fik chancen for at spille følgende og afgørende træk:
Jeg har hvid, og mit næste træk får modstanderen til at opgive. Til de, der også kan set det, vil jeg bare sige, smart, ikke? Det er at få muligheden for at spille sådanne træk, der gør skak til et så fantastisk spil.
På sjettebrættet sad Asbjørn Korsholm og vandt. Sejren var den første, der kom i hus i holdkampen, så derfor nåede jeg ikke at se, hvordan Asbjørn kunne gøre så kort proces. Men flot af Asbjørn, som med sin sejr her er nået op på en delt førsteplads med to andre om at vinde det gavekort til ChessHouse, som Bjarne Jensen har udlovet.
På syvendebrættet sad Daniel Ulrich og tabte. Men modstanderen var meget længe om at hive sejren i hus. Det blev færdigspillet som det allersidste parti.
På ottendebrættet havde vi igen Bent Overgaard med. Og han sad såmænd og hentede et halvt point. Hvordan udfaldet af partiet ville være blevet, hvis der i centret ikke var rygeforbud, er ikke til at sige. Men på et tidspunkt kom Bent Overgaard tilbage fra et toiletbesøg, dampende på en cigaret. Virkelig klar og klædt på til en fortsættelse af partiet, men det blev åbenbart helt ødelagt, da han fik at vide, at rygning ikke var tilladt. Det gav iøvrigt lidt problemer med at finde et sted til at skaffe sig af med smøgen, men Finn ilede til hjælp og kom noget senere tilbage med skoddet, da han havde fået slukket svinet. - Nu kan jeg faktisk meget bedre forstå, hvorfor Finn tabte på tid.
Viby III vandt hermed sin første holdkamp med 4½-3½.
Red.
2. runde: Skødstrup III - Viby V 6 - 2
3. runde: Viby V - Skolerne IV 1 - 7
Disse to holdkampe er ikke god reklame for Viby Skakklub. Det er nederlag, der ikke skal kommenteres. Kun konstateres at det er flot, at vi har klubmedlemmer, der bare stiller op - stiller op - stiller op - til kamp!!!
Klubblad |
Udvalgte artikler:
|
| Blad
nr. 108
Ældre klubblade (PDF) |
|
|